Selmer Gruppen A/S sælger endnu et senior-boligprojekt til erfaren investor

Selmer Gruppen afsætter med handlen det tredje seniorboligprojekt på få år til en af Danmarks største ejendomsinvestorer. Køber ser fortsat et stort potentiale for seniorbofællesskaber i landets større provinsbyer.

Efter en vellykket proces har Selmer Gruppen A/S indgået aftale med Koncenton A/S om salget af endnu et seniorboligprojekt. Denne gang drejer det sig om et attraktivt boligprojekt i Pedersborg ved Sorø, hvor der opføres 41 moderne rækkehuse med fælleshus og øvrige fællesskabende tiltag.

Projektet er en del af Selmer Gruppens fortsatte fokus på udvikling af kvalitetsboliger til seniorsegmentet, herunder særligt på Sjælland, og med Koncenton A/S som køber sikres en solid og erfaren aktør til den videre drift og udlejning via søsterselskabet Go’Bolig.

”Vi er glade for at fortsætte det gode samarbejde med Koncenton og ser frem til at se dette projekt realiseret i Sorø. Der er stor efterspørgsel på attraktive seniorboliger, og vi er glade for at kunne bidrage til udviklingen af nye boligområder der understøtter dette behov.” siger Dennis Grünberger, Indehaver og Direktør i Selmer Gruppen A/S.

Ejendomsdirektør i Koncenton, Anders Bangsgaard, ser også et stort potentiale i projektet: “Vi er meget glade for at have erhvervet dette attraktive seniorboligprojekt fra Selmer Gruppen. Der er et stort potentiale i bofællesskaber til den hastigt voksende gruppe af aktive og fællesskabsorienterede seniorer. Derfor er det et stærkt projekt, som vil komme Koncentons investorer til gode. Vi oplever generelt, at ejendomsmarkedet er på vej frem, og med mere positive udsigter i de kommende år er der også gode muligheder for, at dette nye ejendomsprojekt vil folde sig flot ud,” siger han.

Attraktiv og naturskøn beliggenhed
Boligerne får en naturskøn og attraktiv beliggenhed på hjørnet af Katrinelystvej og Rustkammervej i Pedersborg ved Sorø. Her er totalentreprenøren Selmer Byg A/S allerede godt i gang med byggemodningen af den ca. 5 hektar store grund. Området er karakteristisk med naturlige søer mod syd og grønne områder med spredt skovvækst. Herudover klares dagligdagens fornødenheder bekvemt i de nærliggende dagligvarebutikker.

Fakta
Opførelse af 41 rækkehuse + 1 fælleshus
Samlet etageareal 3.620 m2
Boligstørrelser: 78, 91 og 98 m2.
Udvikler: Selmer Gruppen A/S
Totalentreprenør: Selmer Byg A/S
Investor/Sælger: Hokton A/S
Køber: Koncenton 

For yderligere information, kontakt:

Lasse Kauffeldt Kæseler, Partner & Udviklingschef
Selmer Gruppen A/S
+45 25 75 56 36
LNK@selmergruppen.dk

 Jannik Brinch, Head of Group Communications
Koncenton A/S
+45 30 73 52 69
JBH@Koncenton.com

 

Dronefoto af byggeplads den 14/02/25

Dronefoto af byggeplads den 14/02/25