Om os

Godt købmandskab –
erfaring, professionalisme
og soliditet

Selmer Gruppen A/S er et ejendomsselskab med base i Vejle med fokus på ejendomsudvikling og ejendomsinvestering. Vi har mere end 20 års erfaring med køb, salg, udvikling, optimering og nyopførelse af boligudlejningsejendomme.

Selmer Gruppen A/S agerer på et solidt økonomisk fundament og har gennem årene læst markedet og forstået at handle på forkant med markedsændringer. Vi har et konstant fokus på og en forståelse af den nuværende markedssituation, således at de korrekte beslutninger træffes på det rigtige tidspunkt og grundlag.

Vi er i stand til at træffe hurtige beslutninger på et veloplyst grundlag, også når det kommer til ændringer af udlejnings- og investeringsstrategien, hvis forholdene kræver det. Vores omstillingsparathed gør os i stand til at udnytte mulighederne i markedet og derved skabe optimalt afkast baseret på en høj risikostyring.

Personerne
bag

Dennis Grünberger, stifter og indehaver. Har været i ejendomsbranchen siden 1997. Overordnet ansvarlig for køb og salg af ejendomme samt udvikling af forretningen.

Jesper Norup, indehaver. Overordnet ansvarlig for finansiering og projektstyring. Jesper beskæftiger sig med alle dele af processerne i forbindelse med udviklingen af projekterne.

Gennem årene har ejerne opbygget et meget stærkt netværk i branchen, der både omfatter institutionelle og private investorer, samt et solidt og tæt netværk af samarbejds- og investorpartnere. Et samarbejde med os bygger på troværdighed, professionalisme, grundighed, tilgængelighed og ægte købsmandsskab.

Vision

Det foretrukne ejendomsselskab i forbindelse med køb, salg, opførelse og drift af ejendomme.  Kendt for kvalitet og ordentlighed.

Mission

Gennem opsøgende og handlekraftig adfærd skaber vi afkast og volumen.
Vi spotter og køber de rette grunde og ejendomme til den rette pris. Effektiv udlejning er en selvfølge for at skabe værdi på alle niveauer.

Værdier

Selmer Gruppen A/S står for troværdighed, og vi udvælger vores samarbejdspartnere ud fra det samme princip.

Med vores mange års erfaring i branchen er Selmer Gruppen A/S kendt for kvalitet. Vi er seriøse og professionelle i vores arbejde og sætter en stor ære i at levere kvalitet i de ejendomme, vi bygger.

Ordentlighed gennemsyrer vores selskab både internt og eksternt. Vores forretning et bygget på værdiskabende og stærke relationer med gensidig respekt. Vi ønsker nemlig at udvikle og skabe succes sammen med andre.

Forretningsområder

Investering

Vi investerer i allerede opførte udlejningsejendomme og i udviklingsprojekter, hvor fokus er på tæt-lav boligbebyggelse og etageejendomme. Hele værdikæden foregår ”under eget tag”, og vi varetager alt fra lokalplanudvikling til projektopførelse og efterfølgende drift af den færdigopførte ejendom.

Nybyg

Vi opkøber byggegrunde i nøje udvalgte boligområder, som vi har indgående kendskab til. Derved rammer vi den rette pris i området og kan derfor optimere lejeindtægterne. Vi sikrer, at ejendommen fremstår attraktiv for potentielle lejere, så lejemål bliver udlejet hurtigst muligt.

Udviklingsprojekter

Til vores udviklingsprojekter investerer vi i allerede opførte boligudlejningsejendomme, hvor lokationen nøje udvælges ud fra en demografisk analyse og egne erfaringer fra udlejning i nærområdet. Vores fokus er blandt andet på grundige juridiske lejeoptimeringer og renoveringer af den samlede ejendom og de enkelte lejemål.

Udlejning

Gennem vores administrationsselskab står vores dygtige medarbejdere for markedsføringen i forhold til tiltrækning af lejere, fremvisninger, udlejning, lejekontrakter samt løbende samarbejde og dialog med lejerne.

Medinvestorer &
samarbejdspartnere

Hokton A/S

Ejet af Dennis Grünberger, Dennis Odgaard og Morten Kollerup Nielsen. Dennis Odgaard og Morten Kollerup Nielsen har med succes etableret og udviklet Byens Bilpleje, der efterfølgende er solgt til en kapitalfond.