Selmer Gruppen sælger endnu en boligportefølje til pensionskasseejet ejendomsfond
PRESSEMEDDELELSE
VEJLE, 4. SEPTEMBER 2026
Selmer Gruppen har indgået aftale med rækkehusfonden K Partners Living om salget af en portefølje bestående af 7 boligudlejningsejendomme. Handlen understreger den store interesse fra professionelle investorer i moderne rækkehusboliger beliggende i attraktive danske vækstområder.
K Partners Living er en nyere ejendomsfond, der blev etableret i starten af 2026 og er et partnerskab mellem Kristensen Properties og AkademikerPension med fokus på investeringer i nyere rækkehusboliger i udvalgte danske vækstområder.
Porteføljehandlen består af samlet 444 boligenheder, der er udviklet med fokus på funktionalitet, kvalitet og attraktive beliggenheder fordelt på Sjælland samt Midtjylland og dermed matcher fondens langsigtede investeringsstrategi. De 7 ejendomme er på forskellige stadier fordelt på 3 driftsejendomme, 3 projekter under opførsel og 1 projekt der afventer
opstart. Parterne ønsker ikke at oplyse transaktionens præcise størrelse, men er i niveauet 1 mia. kr.
Stor efterspørgsel efter attraktive lejeboliger
Handlen er gennemført i et marked, hvor interessen for boligudlejningsejendomme igen er stor blandt både danske og internationale investorer. Transaktionsaktiviteten er taget til, og især boligsegmentet indenfor rækkehuse oplever en stigende interesse fra professionelle investorer.
Samtidig opleves efterspørgslen efter rækkehuse som boligform blandt lejerne fortsat at være stærk, og markedet er præget af stigende lejepriser på de attraktive beliggenheder, særligt på Sjælland, hvor Selmer Gruppens aktiviteter er væsentligt forøget de seneste år.
”Vi er meget glade for at kunne indgå endnu en handel med K Partners Living. Det er en stærk og professionel køber, som har et langsigtet perspektiv, og som samtidig har et klart fokus på den type
boliger, vi udvikler. Vi er et rigtig godt match.” siger Direktør og indehaver, Dennis Hauchild Grünberger, og fortsætter:
”Vi oplever generelt at markedet er inde i en positiv udvikling. Der er stor interesse for vores portefølje og pipeline blandt professionelle investorer, og særligt de velbeliggende rækkehusprojekter med en stærk lejerefterspørgsel er attraktive. Vi mener det er et godt tidspunkt at realisere værdier i vores portefølje, samtidig med at vi kan geninvesterer i nye udviklingsmuligheder fra vores voksende pipeline.”
Et stærkt match med K Partners Livings strategi
Hos Kristensen Properties er der stor tilfredshed med handlen, der tilfører K Partners Living rækkehusprojekter, som passer rigtig godt ind i fondens portefølje og overordnede investeringsstrategi.
”Det har været endnu en særdeles vellykket proces med Selmer Gruppen, og opkøbet skaber et stærkt fundament for K Partners Livings videre udvikling. Boligerne passer rigtig godt ind i vores strategi, og vi ser et stort langsigtet potentiale i rækkehusboliger i de danske vækstområder,” siger
Jonas Kiil Pedersen, CIO hos Kristensen Properties og tilføjer:
”Rækkehuse er attraktive for mange forskellige aldersgrupper og livsfaser. Vi ser en fortsat stærk efterspørgsel efter gode, funktionelle lejeboliger, og de demografiske udviklingstendenser understøtter vores langsigtede investeringscase. Porteføljen fra Selmer Gruppen har en attraktiv
kombination af kvalitet, indretning og beliggenhed, som passer rigtig godt til vores investeringsstrategi. Vi har allerede overtaget 200 boliger i drift fra Selmer Gruppen – Vi ved hvad vi får, og derfor har det også været lettere for os at indgå aftale om køb af ikke-færdigopførte boliger fra Selmer Gruppen. Vi ser frem til et fortsat tæt og godt samarbejde med Selmer Gruppen frem
mod aflevering af de sidste projekter.” afslutter Jonas Kiil Pedersen.
Frasalg er en del af strategien
Med den aktuelle handel kan Selmer Gruppen notere sig den 3. større porteføljetransaktion på 9 måneder.
For Selmer Gruppen er frasalgene en del af en aktiv porteføljestrategi, hvor modne projekter realiseres når markedet er til det, mens kapitalen geninvesteres i nye udviklingsprojekter fra den voksende pipeline.
”Vi har en klar ambition om fortsat at udvikle Selmer Gruppen, vores organisation og forretningskoncept, for derigennem at sikre fortsat stabil og rentabel vækst. Det vigtigt for os at have en velfungerende balance mellem udvikling, opførelse, og salg når timingen er rigtig. Den aktuelle handel viser, at der er frasalgsmuligheder for de rigtige projekter og samtidig en stærk efterspørgsel fra investorerne,” afslutter Dennis Hauschild Grünberger.
Rådgivere
Selmer Gruppen har i processen været rådgivet af Poul Smith/Kammeradvokaten v/ Advokat & Partner Rikke Hoffensetz Andresen og Advokat & Partner Ann Frølund Winther Salget blev formidlet af Colliers Vejle v/René Neesgaard.
Om Selmer Gruppen A/S
Selmer Gruppen A/S er en dansk fuldt integreret ejendomsinvestor, udlejer, udvikler og entreprenør. Selskabet har hovedsæde i Vejle og kontor i Roskilde. Koncernen beskæftiger i dag mere end 75 medarbejdere.
For yderligere information
Kontakt Medieansvarlig:
Partner & Udviklingschef, Lasse Kauffeldt Kæseler
Selmer Gruppen A/S
+45 25 75 56 36
LNK@selmergruppen.dk
Selmer Gruppens LinkedIn-profil