Første spadestik på
Møllehusene i Glumsø

PRESSEMEDDELELSE
VEJLE, 29. JUNI 2026

Tirsdag den 23. juni blev det første spadestik taget til boligprojektet Møllehusene i Glumsø. Projektet omfatter 73 nye tæt-lav- og etageboliger og markerer starten på realiseringen af 5 storparceller i det nye
boligområde.

73 nye lejeboliger på vej til Glumsø
Det var borgmester Kenneth Sørensen (V) og Partner & Udviklingschef i Selmer Gruppen, Lasse Kauffeldt Kæseler, der sammen tog det officielle første spadestik på dagen for Sankt Hans-aften.

Møllehusene opføres på de 5 storparceller, som Næstved Kommune gennem de seneste år har arbejdet målrettet med at udvikle. Selmer Gruppen erhvervede grunden gennem et kommunalt udbud i 2025 og har siden arbejdet med planlægning og projektering af det nye boligområde.

Projektet skal bidrage med moderne lejeboliger til både unge, familier og seniorer og styrke Glumsøs udvikling som attraktiv bosætningsby.

Et vigtigt skridt for Glumsø
Borgmester Kenneth Sørensen glæder sig over, at projektet nu går fra plan til virkelighed: “Det er en glædelig dag for Glumsø. Møllehusene tilfører byen nye og attraktive boliger, som kan være med til at understøtte den positive udvikling, vi ønsker for vores lokalområder. Samtidig er det et godt eksempel på, hvordan et tæt samarbejde mellem kommune og private udviklere kan skabe værdi for både nuværende og kommende borgere.”

Hos Selmer Gruppen ser man frem til at skabe et nyt boligområde med stærke rammer for hverdagslivet.

Lasse Kauffeldt Kæseler, Partner og Udviklingschef i Selmer Gruppen, siger:
“Vi er stolte over at kunne tage første spadestik til Møllehusene. Glumsø er en by med mange kvaliteter, gode forbindelser og et aktivt lokalsamfund. Vores ambition er at skabe et boligområde, hvor natur, fællesskab og funktionalitet går hånd i hånd, og hvor mennesker i forskellige livsfaser kan finde et hjem, der passer til deres behov.”

Han fremhæver samtidig det gode samarbejde med kommunen: “Næstved Kommune har gjort et stort arbejde for at udvikle området og skabe grundlaget for projektet. Det har været afgørende for, at vi nu kan tage hul på realiseringen af Møllehusene, som vi tror på vil få positiv betydning for Glumsøs fortsatte udvikling.”

Fakta
Opførelsen af de 73 boliger forventes at ske i etaper, og de første boliger ventes klar til indflytning medio 2027. Det er muligt at skrive sig på interesseliste via www.selmerbolig.dk

Fakta om Møllehusene:
– 73 tæt-lav- og etageboliger
– Beliggende naturskønt ved Glumsø
– Udviklet af Selmer Gruppen A/S
– Opføres af Selmer Byg A/S
– Udlejning og administration af Selmer Bolig A/S

Selmer Gruppen A/S
Selmer Gruppen A/S er en dansk fuldt integreret ejendomsinvestor, udlejer, udvikler og entreprenør. Selskabet har hovedsæde i Vejle og kontor i København. Koncernen beskæftiger i dag mere end 70 medarbejdere fordelt over 4 hovedselskaber:
– Selmer Gruppen A/S
– Selmer Byg A/S
– Selmer Bolig A/S
– Hokton A/S

For yderligere information
Kontakt Medieansvarlig:

Partner & Udviklingschef, Lasse Kauffeldt Kæseler
Selmer Gruppen A/S
+45 25 75 56 36
LNK@selmergruppen.dk 

Selmer Gruppens LinkedIn-profil

 

Visualisering

Første spadestik