Praktikanter med gåpåmod søges

Selmer Gruppen går i jorden på mange spændende projekter i de kommende år og måneder, derfor søger vi nu praktikanter til vores byggeafdeling

Velkommen til Selmer Gruppen

Selmer Gruppen A/S er en del af en koncern, hvor vi har fokus på at bygge, udleje og drifte kvalitetsejendomme. Vi er lige nu godt og vel 30 medarbejdere fordelt på ledelse, administration, bogholderi, udlejning og byggeri. Koncernen holder til i Vejle, hvorfra vi udlejer, administrerer og bygger ejendomme primært i Midtjylland og Syddanmark. Vi arbejder for at skabe hjem, som lever op til de krav og standarder vores lejere forventer af en bolig.

Mange nye projekter på vej

I den kommende årrække forventes det at vi igangsætter projekter i størrelsen 300-500 boligenheder årligt. Projekterne skal igangsættes, opføres og efterfølgende driftes internt i virksomheden, hvorfor det kræver at vi i fællesskab og på tværs af organisationen arbejder godt sammen. Aktuelt har vi igangværende og planlagte projekter under opførelse i bl.a. Vejle, Fredericia, Herning, Holstebro og på Fyn. Vores byggeafdeling har derfor en masse spændende opgaver klar til de nye praktikanter.

Praktikantforløb og opgaver

Når du starter som praktikant hos Selmer gruppen, vil der være planlagt et introduktionsforløb. Her vil du allerede den første dag få en intro til virksomheden, udleveret PC, Smartphone og få en adgang til al relevant projekt- og tegningsmateriale for det projekt du bliver tilknyttet, ligesom du vil få tilknyttet en fast kontaktperson gennem din praktikperiode.

Efterfølgende bliver du hurtigt en del af det styrende team fra projekter går i jorden og helt til aflevering af boligerne. I hele praktikperioden kan du forvente opbakning fra en bygge- og projektleder i forbindelse med opførelse af boligerne.

 

Der er ingen faste procedurer for hvilke aktiviteter du som praktikant involveres i, eller hvor stort et ansvar du kommer til at varetage. Det vil således være optil praktikanten sammen med kontaktpersonen eller den projektansvarlige at beslutte hvilke opgaver praktikanten skal løse.

Dine opgaver kan bestå af blandt andet:

  • Byggepladsstyring
  • Udarbejdelse af tidsplaner – sikre fremdriften af byggeriet
  • Kvalitetssikring og tilsyn
  • Afholdelse af formands- og byggemøder
  • Sikre arbejdsmiljø
  • Deltage i BH møder
  • Deltagelse i ledningsejermøder mv.

Praktikforløbet afsluttes med et møde og en evaluering hvor der også vil være mulighed for at drøfte eventuelle fremtidsmuligheder.

En attraktiv og dynamisk arbejdsplads
Hos Selmer Gruppen gør vi en stor indsats for at det skal være rart at gå på arbejde. Organisationen har en flad struktur og der bliver lyttet til de gode argumenter. Du vil ofte opleve at der ikke langt fra idé til handling i en dynamisk hverdag. Herudover har vi en bred vifte af medarbejdergoder som du naturligvis bliver en del af. Det gælder bl.a. en god og varieret kantineordning, årlige personalefester, julefrokost, julegave og meget mere. Vi runder ofte en travl arbejdsuge af med lidt fredagshygge på kontoret.

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Per Kirk Boysen på telefon +45 92 15 01 87 eller på ansog@selmerbyg.dk.

OBS: Ansøgninger behandles kun via Jobindex af hensyn til GDPR-lovgivningen. Følg link nedenfor.

 

Læs mere og ansøg stillingen som praktikant her

Følg med på vores Linkedin og hold dig opdateret