Medarbejdere søges til byggeafdeling i vækst
Selmer Gruppen går i jorden på mange spændende projekter i de kommende år og måneder, derfor søger vi nu både en byggeleder og en projektleder til vores byggeafdeling
Velkommen til Selmer Gruppen
Selmer Gruppen A/S er en del af en koncern, hvor vi har fokus på at bygge, udleje og drifte kvalitetsejendomme. Vi er lige nu ca. 30 medarbejdere fordelt på ledelse, administration, bogholderi, udlejning og byggeri. Koncernen holder til i Vejle, hvorfra vi udlejer, administrerer og bygger ejendomme primært i Midtjylland og Syddanmark. Vi arbejder for at skabe hjem, som lever op til de krav og standarder vores lejere forventer af en bolig.
Mange nye projekter på vej
I den kommende årrække forventes det at vi igangsætter projekter i størrelsen 300-500 boligenheder årligt. Projekterne skal igangsættes, opføres og efterfølgende driftes internt i virksomheden, hvorfor det kræver at vi i fællesskab og på tværs af organisationen arbejder godt sammen. Aktuelt har vi igangværende og planlagte projekter under opførelse i bl.a. Vejle, Fredericia, Herning, Holstebro og på Fyn. Vores byggeafdeling har derfor en masse spændende opgaver klar til de nye kollegaer.
Byggeafdeling i vækst
Vores interne byggeafdeling består i dag af 6 medarbejdere, og med stigende byggeaktivitet i fremtiden skal afdelingen nu udvides. Vi søger derfor endnu en projektleder samt en byggeleder som begge vil få et stort ansvar for gennemførelse af de kommende projekter til aftalt tid, pris og kvalitet. Begge stillinger giver mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, og man vil få et stort ansvar for sine opgaver. Herunder at medvirke ved kontrahering af entreprenører, holde overblik over byggepladser, materialebestillinger, leverancer, bygge-, og sikkerhedsmøder, dialog med myndigheder, sikre overholdelse af tidsplaner og meget mere.
En attraktiv og dynamisk arbejdsplads
Hos Selmer Gruppen gør vi en stor indsats for at det skal være rart at gå på arbejde. Organisationen har en flad struktur og der bliver lyttet til de gode argumenter. Du vil ofte opleve at der ikke langt fra idé til handling i en dynamisk hverdag. Herudover har vi en bred vifte af medarbejdergoder som du naturligvis bliver en del af. Det gælder bl.a. en god og varieret kantineordning, årlige personalefester, julefrokost, julegave og meget mere. Vi runder ofte en travl arbejdsuge af med lidt fredagshygge på kontoret.
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte Jesper Norup på telefon +45 26 82 47 90.
OBS: Ansøgninger behandles kun via Jobindex af hensyn til GDPR-lovgivningen. Følg link nedenfor.
Læs mere og ansøg stillingen som byggeleder her